Blog
Livsnydelse
Fælles for alle indlæg er, at det omhandler noget, der har gjort mig glad. Det kan fx være noget med vin, god mad, mental træning, film, bøger eller alt muligt andet. Hovedreglen er, at det skal være glade og positive indlæg.
BLOGARKIV
Søger du blogoplæg fra før august 2025, kan du finde dem her:
Et skønt 1. kvartal 2026 med fokus på alt hvad der gør min og forhåbentlig mine omgivelsers hverdag gladere, sjovere og udviklende.
Original: ”Ma vie et mes films” (1974) oversat af Per Calum 1988. Først og fremmest viser selvbiografien at Renoir også var en fantastisk fortæller. Han har været tæt på 80 år, da han udgav bogen, og kan historier fra barndommen – han som bekendt mellemste søn af Pierre-Auguste Renoir og Aline Charigot – over første verdenskrig, stumfilmsperioden herunder mange tekniske landvindinger, tonefilmens fødsel, flugten til USA og arbejdet i Hollywood osv.
Jean Renoir (1894-1979) indspillede i alt 40 film i perioden 1924-1969. Jeg har sat mig for at se (i mange tilfælde gense) så mange som muligt af filmene i år. Bortset fra en enkelt er de alle tilgængelige i dag. Parallelt med at se filmene læser jeg Renoir selvbiografi Mit liv og mine film (1988, oversat fra Ma vie et mes films 1974). Det giver spændende perspektiver på flere planer om valg af samarbejdspartnere, om samarbejdet med hans daværende hustru Catherine Hessling, om hans egen vurdering af filmene, om de økonomiske udfordringer mv. Jeg ser filmene, fordi Jean Renoir er en af mine allerstørste favoritter som instruktør, og jeg synes det er spændende at opleve hans udvikling bl.a. teknisk og tematisk. For andre (og egentlig også mig selv) er det meget naturlige spørgsmål: er der værd at se i dag? Det er der mange af hans film der ubetinget er, men ingen af stumfilmene er blandt dem. Jeg omtaler alle filmene nedenfor og hvis du orker, kan du jo vurdere om der måske er én enkelt der kan friste 😉
André Bazin (1918 –1958) var en kendt og indflydelsesrig filmkritiker og filmteoretiker. Han var med til at grundlægge Cahiers du cinéma i 1951. Han havde en kæmpeindflydelse på Nouvelle Vague, og Truffaut hyldede ham ved at dedikere Les Quatre Cents Coups (1959) til ham; Bazin døde dagen efter at indspilningerne begyndte.
Med min genfundne kærlighed til filmkunst i almindelig og fransk filmkunst i særdeleshed, har jeg i første omgang prioriteret at se/gense film instrueret af nogle af min ungdoms idoler: Jean Renoir, Jean Vigo, François Truffaut, Jean-Luc Godard, Eric Rohmer, Jacques Becker, Jacques Demy og Jacques Tati.
Huit photos sélectionnées