Q1 2026 Otto | Fransk | Film | Vin

Paul Lysholdt • 2. april 2026

Et skønt 1. kvartal 2026 med fokus på alt hvad der gør min og forhåbentlig mine omgivelsers hverdag gladere, sjovere og udviklende.

Til træning hos Camilla Schapel, som har taget fotoet

Jeg har et godt stykke tid savnet motivation til at træne med Otto. Det er ændret nu. Det startede med et forsigtig tilløb, hvor vi 9. marts fik mulighed for at starte på et rallyhold hos Camilla Schapel (Absolut Hund). Den 19. marts fik jeg en fantastisk gave i forbindelse med et foredrag om mental træning: en personlig træningsdagbog. Den 23. marts, efter de tredje træning hos Camilla, blev træningsdagbogen indviet. Nu er motivationen (= passion + ambition) tilbage, vi er i fuld gang med at arbejde med vores HTM-nummer og skal senere på måneden op for første gang i næsen et halvt år.


Fransk fylder meget, helt efter planen. 2 ugentlige online forløb, daglige franskopgaver i form af lektier, nyheder, bøger, film, Duolingo og korte anmeldelser af film og bøger.

Film er virkelig tilbage på den mest vidunderlige, nørdede måde. Jeg har set 141 spillefilm og 67 korte film. Jeg har bl.a. fået set alle Jean Renoirs film og de fleste af François Truffauts. Kombineret med læsning af Jean Renoirs: Mit liv og mine film, André Bazins: Jean Renoir samt Antoine de Baecque og Serge Toubianas: Truffaut er jeg kommer meget tættere på to af mine absolutte favoritinstruktører.


Nogle favoritfilm. Renoirs: La Règle du Jeu (1939), Le carrosse d'or (1952), French Cancan (1955), La Grande Illusion (1937), Une Partie du Campagne (1936), Le Crime de Monsieur Lange (1936) og La Marseillaise (1938). Truffauts: Les quatre cents coups (1959), La peau douce (1964), La Nuit américaine (1973) og Jules et Jim (1962). L'Atalante (Jean Vigo, 1934), Ma nuit chez Maud (Eric Rohmer, 1969), Casque d'Or (Jacques Becker, 1952), The Big Sleep (Howard Hawks, 1946), Cléo de 5 à 7 (Agnes Varda, 1962), To Have And Have Not (Howard Hawks, 1944), À bout de souffle (Jean-Luc Godard, 1960), Nouvelle Vague (Richard Linklater, 2025), Vivre sa vie (Jean-Luc Godard, 1962), Mon Oncle (Jacques Tati, 1958), The Artist (Michel Hazanavicius, 2011) og Roma città aperta (Roberto Rossellini, 1945).

På vinfronten har jeg spekuleret over hvordan jeg kan arbejde med nye områder og det endte med at jeg er begyndt at interessere mig for at træne blindsmagning. I første omgang med udgangspunkt i Nick Jacksons Beyond Flavour Wine Tastning by Structure. Det er lærerigt og fornøjeligt at arbejde med vinen struktur som grundlag for vurderingen, ikke ”nøjes” med duft og smag. Struktur er for hvidvine syren, før røde tanniner.  

Af Paul Lysholdt • 20. september 2026
Jeg har en masse spændende at beskæftige mig med som pensionist. Så længe jeg har mulighed for det vil jeg fortsætte med det meste, med fornuftig prioritering og planlægning er det lykkes at få det hele til at lykkes.
Af Paul Lysholdt • 9. september 2026
I går havde jeg en fantastisk filmoplevelse: Jeg så Kasper Kalles No Rest for the Wicked i en fyldt Bio Bernhard i Præstø, med introduktion før filmen og Q&A bagefter ved filmens producer Lars Bredo Rahbek.
Flere indlæg