Drømmen om at tale fransk på Jules Verne

Paul Lysholdt • 6. oktober 2025

Drømmen blev formuleret tidligere på året. Jeg kan ikke helt huske sammenhængen, men når jeg siger det i dag, lyder det nogenlunde sådan her:

“At spise middag på Jules Verne i Eiffeltårnet – og tale med sommelieren på fransk.”

Den første del af sætningen er nem. Det er “bare” et spørgsmål om tid og penge. At booke bord på Jules Verne, restauranten med to Michelin-stjerner højt oppe i Eiffeltårnet, kræver selvfølgelig planlægning, rejse og en solid økonomisk indsats. Men det kan lade sig gøre.

Den anden del af drømmen – at tale med sommelieren på fransk – kræver noget helt andet: tid, disciplin og læring.


En rejse mod flydende fransk

Jeg har besluttet at følge DELF-forløbet (Diplôme d’Études en Langue Française) – et officielt fransk sprogprogram udstedt af det franske undervisningsministerium. Diplomerne er gyldige hele livet og anerkendt over hele verden.

Niveauerne går fra A1 (begynder) til B2 (øvet).
Mit mål er
niveau B2 – et niveau hvor man kan diskutere, argumentere, forklare sin mening og deltage i almindelige samtaler med flydende og spontan tale.

Som det beskrives officielt:

“A B2 user has a degree of independence that allows him/her to construct arguments to defend his/her opinion, explain his/her viewpoint and negotiate. At level B2, the candidate has a degree of fluency and spontaneity in regular interactions and is capable of correcting his/her own mistakes.”

Det er dér, jeg vil hen.


Første skridt: DELF A1

I dag tog jeg det første skridt på vejen.
Jeg var til eksamen i
DELF A1 Institut Français i København.

A1-niveauet kaldes “opdagelsesstadiet”. Det er der, hvor man kan interagere på enkle måder – præsentere sig selv, stille og besvare helt basale spørgsmål, og tale om sin nære hverdag.

Som det beskrives:

“DELF A1 recognizes basic knowledge. It is the most basic level at which a language is used, called the ‘discovery’ stage. The learner can interact in a simple way: speak about him/herself and his/her immediate environment. The examination is not made to sanction, but to highlight the joy of learning French.”



Sådan foregår eksamen

Der er fire separate dele:

🎧 Lytning

Man hører 3–4 korte lydklip fra hverdagen (to gange) og svarer på spørgsmål om dem.

📖 Læsning

Korte tekster, opslag og beskeder, som man skal vise, at man forstår.

✍️ Skrivning

To små opgaver:

  • Udfylde en formular eller et skema.
  • Skrive nogle enkle sætninger på et hverdagsemne.

I mit tilfælde skulle jeg forestille mig at være på ferie på landet i Frankrig og skrive et kort brev til en fransk ven: hvem jeg var sammen med, hvad vi lavede, og hvordan vejret var.

🗣️ Tale

Tre små mundtlige dele:

  1. Guidet samtale – præsentér dig selv: navn, bopæl, weekendaktiviteter.
  2. Informationsudveksling – jeg trak seks kort med emner og skulle stille spørgsmål om alder, telefonnummer, eksamener, arbejde, kolleger og koncerter.
  3. Rollespil – jeg var studerende, der skulle bestille en togbillet tur-retur til Marseille, betale og få billetten udleveret.


Af Paul Lysholdt 1. marts 2026
Jean Renoir (1894-1979) indspillede i alt 40 film i perioden 1924-1969. Jeg har sat mig for at se (i mange tilfælde gense) så mange som muligt af filmene i år. Bortset fra en enkelt er de alle tilgængelige i dag. Parallelt med at se filmene læser jeg Renoir selvbiografi Mit liv og mine film (1988, oversat fra Ma vie et mes films 1974). Det giver spændende perspektiver på flere planer om valg af samarbejdspartnere, om samarbejdet med hans daværende hustru Catherine Hessling, om hans egen vurdering af filmene, om de økonomiske udfordringer mv. Jeg ser filmene, fordi Jean Renoir er en af mine allerstørste favoritter som instruktør, og jeg synes det er spændende at opleve hans udvikling bl.a. teknisk og tematisk. For andre (og egentlig også mig selv) er det meget naturlige spørgsmål: er der værd at se i dag? Det er der mange af hans film der ubetinget er, men ingen af stumfilmene er blandt dem. Jeg omtaler alle filmene nedenfor og hvis du orker, kan du jo vurdere om der måske er én enkelt der kan friste 😉
Af Paul Lysholdt 22. februar 2026
André Bazin (1918 –1958) var en kendt og indflydelsesrig filmkritiker og filmteoretiker. Han var med til at grundlægge Cahiers du cinéma i 1951. Han havde en kæmpeindflydelse på Nouvelle Vague, og Truffaut hyldede ham ved at dedikere Les Quatre Cents Coups (1959) til ham; Bazin døde dagen efter at indspilningerne begyndte.
Flere indlæg