Vin med Paul #2 - Dansk vins historie – den korte udgave

Historisk baggrund

De ældste vindruer i Danmark stammer fra yngre jernalder og vikingetiden og er fundet ved Tissø på Sjælland. Det er ikke muligt at afgøre, om druerne blev spist friske, tørret eller brugt til vin, men fundet viser, at vin sandsynligvis var et produkt for eliten. [3]

I middelalderen bragte kristne munke vinavl til Danmark, men druerne var sjældent egnede til klimaet. Flere forsøg fulgte frem til 1930’erne uden stor succes. Foreningen af Danske Vinavlere (i dag: Foreningen Dansk Vin) blev etableret i 1993 for at dele erfaringer og styrke udviklingen. [4]

Sven Moesgaard, ejer af Skærsøgaard Vin, er en af pionererne i den moderne danske vinhistorie og har haft stor betydning for branchens udvikling. [5]

EU-godkendelse og klassifikation

Den første EU-godkendelse i 2000 tillod danske vinavlere at producere bordvin uden geografisk betegnelse. [1] De første kommercielle årgange blev markedsført fra 2001.

I 2006 fik Danmark fuld EU-anerkendelse som vinproducerende land. Danmark kunne nu producere vin i fire kategorier: [6]

1. Vin (anonym vin)
2. Vin, der må mærkes med druesort og/eller årgang, men uden beskyttet betegnelse
3. Vin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB), opdelt i Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm
4. Vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) – Skærsøgaards mousserende vin “DONS”, godkendt som BOB i april 2018, er den foreløbig eneste

Areal, produktion og økonomi

Dansk vinproduktion er vokset markant de seneste år:

• 2016: 75 ha fordelt på 71 bedrifter, produktion 349 tons druer
• 2022: 173 ha fordelt på 146 bedrifter, produktion 349 tons druer
• Salget steg fra ca. 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023, hvoraf ca. 2 mio. stammer fra eksport
• Lønsummen for ansatte i vinproduktionen fordobledes fra 5 mio. kr. til 10 mio. kr. [7]

For at stille det i relief har jeg lavet en sammenligning med et par andre små vinområder:

• Tysklands mindste Anbaugebiete: Saale-Unstrut (~600 ha) [9]
• Englands mindste officielle vinområde: Sussex (~650 ha) [10]

Så Danmark er meget lille i vinsammenhæng.

Druer og klima

Danmark ligger mellem ca. 54° og 57° nordlig breddegrad, hvor den ”normale” grænse for vindyrkning regnes for 50° nordlig breddegrad. I takt med klimaforandringer og udvikling af druetyper, der kan klare sig under mindre gunstige forhold, er Danmark blevet et vinland.

De mest udbredte druesorter i 2023 var: [11]

• Solaris (grøn, PIWI) 108 tons
• Rondo (blå) 93 tons
• Bolero (blå) 35 tons
• Regent (blå, PIWI) 34 tons
• Léon Millot (blå) 31 tons
• Muscaris (grøn, PIWI) 28 tons

Udvalget er tilpasset klimaet: tidlig modning og sygdomsresistens er nøglefaktorer. PIWI-sorter (Pilzwiderstandsfähig, svampe-resistente hybrider) er populære både i Danmark og internationalt. [12]

Klassiske champagnedruer som Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier vil med klimaændringer kunne klare sig bedre, især til mousserende vine. [13]

Internationalt perspektiv

Sammenligning med England er oplagt. De engelske mousserende vine udvikler sig hurtigt, og de bedste konkurrerer på lige fod med Champagne. [14] I England udgør Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier 78 % af drueproduktionen.

Danske vine har for alvor gjort sig bemærket internationalt fra ca. 2010. Særligt mousserende vine klarer sig godt i konkurrencer. Skærsøgaard har pr. november 2024 vundet 311 medaljer, heraf 170 i internationale konkurrencer i Frankrig, Tyskland, England, Norge, Kina, Ukraine, Tjekkiet, Polen, Italien og Østrig. [15]

Fremtid og potentiale

Danmark er stadig ungt som vinland, men fremtiden ser lovende ud:

• Klimaændringer kan give bedre modenhed for klassiske druer
• Potentielt stort marked for mousserende vine, måske med England som inspiration
• Økonomisk vil de fleste vingårde fortsat kombinere vinproduktion med oplevelser: smagninger, rundvisninger, events og gårdbutikker, og dermed kunne klare sig selv om vinproduktionen isoleret set ikke er nogen guldgrube

I kommende artikler vil jeg skrive om specifikke vingårde i Danmark.

Lilleø Vin Emmy 2021

⭐⭐⭐☆☆

Jeg vil slutte med at fortælle om en enkelt dansk vin, som jeg netop har nydt. Det var en vin jeg smagte første gang for en månedstid siden og havde lyst til at gensmage.

Askø/Lilleø ligger i Smålandsfarvandet. De første vinmarker på Lilleø blev tilplantet  i 2006. I dag drives Lilleø Vin af Claus Meyer og familien Saunte. [16]

Emmy 2021 er perlevin på 100 % Grüner Sylvaner (aka Silvaner og Sylvaner), plantet i 2006/2008. Det er en perlevin (tilsat kulsyre) på 11 %. Den modner sent og er meget modtagelig for sygdomme, men i 2021, som var et fremragende vin år i Danmark, klarede den sig rigtigt godt.

Det er er virkeligt dejlig vin. Den er saftig, lækker, med fine bobler og god mundfylde. Masser af grønne æbler, citrus, vindrue, nyslået græs, hø, lidt nektar, let parfumeret/krydret. Et skønt glas vin.

Jeg nød den til aften med seks Gillardeau østers naturel, det var et virkelig godt match.

Kilder

[1] https://dansk-vin.dk/vingaarden/om-dansk-vin/

[2] https://vinavl.dk/vinvej/

[3] https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/21662282.2017.1293397

[4] https://born-wine.dk/danmark/

[5] https://vinavisen.dk/sven-moesgaard/

[6] https://www.vsod.dk/media/1245/foedevarestyrelsen-vejledning-om-maerkning-af-vin-og-spiritus.pdf

[7] Danmarks Statistik (2016–2023), branchetal fra Foreningen Dansk Vin

[8] https://vinavl.dk/vinvej/

[9] https://www.destatis.de/EN/Themes/Economic-Sectors-Enterprises/Agriculture-Forestry-Fisheries/Wine/_node.html

[10] https://www.meiningers-international.com/wine/news/record-harvest-uk-vineyards

[11] https://danishwine.com/druer-til-dansk-vin/

[12] https://piwi-international.org/en/

[13] Jonas Landin & René Langdahl: Bobler for begyndere - og øvede, side 310-315 Fremtidens muligheder for vindyrkning i Danmark

[14] Paul Lysholdts blog: Oz Clarke: English Wine (2022)

[15] https://dansk-vin.dk/vingaarden/praemieringer/

[16] https://www.lilleovin.dk/