Francophile et bons sentiments
En dag kommer der et blogindlæg på fransk, men det er jeg ikke klar til endnu 😊
Overskriften på dansk: Frankofil og gode følelser. Frankofil betyder ”person med stor interesse eller forkærlighed for Frankrig og fransk sprog og kultur” og hvis jeg ikke har været det før, så er jeg det definitivt nu. Gode følelser, det betyder at jeg netop er i gang med en EPI (Emotional Performance Indicator), som på fransk må være Indicateur de performance émotionnelle.
Her kommer nogle punkter fra januar, som har gjort denne måned til noget ganske særligt, og med en noget frankofil bias, fordi det er mit bevidste valg.
Fotoet ovenfor er fra René Clairs korte film La Tour fra 1928.
På privatfronten har jeg haft en masse gode oplevelser, bl.a. var svenskerne på besøg for et par uger siden og vi var med til at fejre min svigerinde Lis’ 75-års fødselsdag. Nu hvor jeg er kommet tættere på Star Wars universet, kan jeg bl.a. skrive med Frasse på Aurebesh og aftenture med lyssværd er lidt sjovere 😊 I onsdags var jeg med en meget god ven på Bistroen på Odd-Fellowgaarden i Køge for første gang siden vi flyttede til Præstø, fik en superhyggelig aften med lækker mad og vin.
Fransk, det fylder mere og mere. Jeg går på to onlinehold på Institut Français, træner med et par apps, læser en masse fransk og ikke mindst ser jeg en masse franske film, se nedenfor.
På vinfronten sker der ikke det store. Jeg har min daglige læsning af vinstof og jeg har tidligere skrevet om Cool Climate-arrangement i Cool Climate Sparkling Wines.
Min ungdomskærlighed film er blomstret igen. Jeg har skrevet om Star Wars, de eneste ikke-franske film jeg har set i år, og Nouvelle Vague og det er blevet til en del andet.
Jeg har haft lejlighed til at se en række for os filmnørder kendte kortfilm, som jeg ikke har haft mulighed for at se i ”gamle dage”. Jeg kan nævne Jacques Tatis tidlige film L'école des facteurs (1946) og Cours du soir (1967). Godards ungdomsværker Operation béton (1954), Une femme coquette (1955), Charlotte et son Jules (1958) og Tous les garçons s'appellent Patrick (1959), hvor ikke mindst de to sidste er skønne at opleve i dag, det ligner Godard som vi kender ham fra hans første spillefilm. Der er også hans samarbejde med François Truffaut om Une Historie d'Eau (1961) optaget på baggrund af en oversvømmelse i Paris-regionen. Der er Jacques Rivette tre genfundne film Aux quatre coins (1949), Le quadrille (1950) og Le Divertissement (1952) alle stumme og indrømmet ret specielle, ikke mindst Aux quatre coins, hvor Jean-Luc Godard spiller en af de fem tavse skuespillere.
Jeg faldt i forleden over to af Jacques Roziers tidligere film. Blue jeans (1957) med to unge mænd på Vespaer, der forsøger at score piger på Rivieraen. Og Paparazzi (1963) optaget i forbindelse med Godard Le Mepris, og beskriver nogle af de paparazzier, der sværmede om Brigitte Bardot.
Jeg har haft lejlighed til at (gen)se alle Tatis fem spillefilm, har nydt dem alle: Jour de fète (1949), Les vacances de Monsieur Hulot (1953), Mon Oncle (1958), Playtime (1967) og Trafic (1971). Jeg synes specielt at Mon Oncle og Les vacances i den grad er holdbare.
Det er ikke blevet til så meget læsning, men jeg vil gerne nævne Star Wars og filosofien. Det er en antologi redigeret af Jason T. Eberl og Kevin S. Decker med 19 artikler/essays med analyser af Star Wars universet ud fra filosofiske indfaldsvinkler. Fx Naturrettens etik, Padmés udvikling ud fra en feministisk synsvinkel, om begrebet racisme giver mening i forhold mellem mennesker og droider /kloner, om sønlig kærlighed (konfucianisme) som fundament for at leve et godt liv og om forskellige typer af venskaber bl.a. med udgangspunkt i Aristoteles venskabstyper: nyttevenskab, nydelsesvenskab og karaktervenskab. Superspændende læsning, noget mere spændende end andet, også fordi der også tages afsæt i andet end de 9 film. Men det er spændende i forhold til at give perspektiver og sætter tanker i gang i forhold til Star Wars universet.
Inden for Mental træning føler jeg nogle gange, at min rejse først er begyndt. Jeg har aldrig kunnet så meget, kunne anvende det så godt i forhold til mig selv og kunne anvende det i forhold til coachees. Og i processen opleve, hvor meget mere jeg egentlig kan og hvor meget jeg kan lære fra mig.
På hundefronten træner jeg fortsat med Otto, vi har fået nogle Sirius-titler, som for mig egentlig bare handler om at komme ud og træne, og vi har nogle ret løse ydre målsætninger. Også i denne sammenhæng har læren om at følelserne aldrig lyver været vigtig.
Sidste weekend havde jeg to skønne dage på Bornholm, hvor jeg dømt for DKK Kreds 8 lørdag og søndag, fik et kongemåltid lørdag på Det Røde Pakhus (deres Signaturmenu) og havde fornøjelsen at opleve rally på allerhøjeste niveau begge dage.
Jeg gør alt hvad jeg kan hver dag, for at møde verden med en konstruktiv indstilling. Jeg husker at JEG vælger hvilken betydning jeg lægger i det jeg møder på min vej. Guidet af mine værdier skaber jeg et solidt grundlag for at få den maksimale glæde ud af livet.
