Performance coach og mentaltræner – ny hjemmeside

Paul Lysholdt • 20. august 2025

Da jeg blev Master of Mental Training™ den 7. august i år havde jeg naturligvis en plan for hvad der skulle ske derefter jf. dette blogindlæg. Det første punkt på planen var:


”Jeg vil arbejde med performance coaching og mental træning i endnu højere grad. Jeg lancerer en hjemmeside om ganske kort tid, hvor jeg beskriver mine ydelser. Grundlæggende handler det om at jeg vil hjælpe andre med at realisere deres drømme.”

Kristina Kingo og Paul Lysholdt klarer de sidste detaljer

Det er for mig en meget vigtig milepæl og jeg har derfor også besluttet at den nye hjemmeside skulle udvikles professionelt. Det naturlige valg var Omtale. Først og fremmest fordi de har udviklet nogle flotte hjemmesider til andre, i en enkel stil, som jeg synes godt om. Desuden trækker det bestemt også op, at det er et lokalt firma – de har kontor i Adelgade, hvor den gamle boghandel lå.


Jeg beskrev mine ideer, havde et møde Kristina Kingo, som er ansvarlig for Omtale, og jeg kunne mærke at vi var helt på bølgelængde. På ganske kort tid er ideerne blevet udviklet til noget konkret og i dag kan jeg med stolthed lancere lysh.dk.


Tusind tak til Kristina for godt, inspirerende samarbejde!

Af Paul Lysholdt • 20. september 2026
Jeg har en masse spændende at beskæftige mig med som pensionist. Så længe jeg har mulighed for det vil jeg fortsætte med det meste, med fornuftig prioritering og planlægning er det lykkes at få det hele til at lykkes.
Af Paul Lysholdt • 9. september 2026
I går havde jeg en fantastisk filmoplevelse: Jeg så Kasper Kalles No Rest for the Wicked i en fyldt Bio Bernhard i Præstø, med introduktion før filmen og Q&A bagefter ved filmens producer Lars Bredo Rahbek.
Flere indlæg