Jakob Martin Strid: Den fantastiske bus (eller hvordan vi kom fra A til B) (2023)
Den fantastisk bus er en vidunderlig bog. Fortællingen er vildt kreativ, humoristisk, eftertænksom og fyldt med gode følelser. Tegningerne er overvældende, bare at gennemgå indersiden af omslaget med en skitsering af bussens opbygning er fascinerende. Der er et mylder af detaljer, og jeg har nydt at studere de enkelte tegninger og beundre de ufatteligt mange kreative indfald. Altså den tegning hvor bussen er skredet ud, og lige efter rammer den onde diktators fødselsdagskage, er mageløs … ligesom så mange andre. Der er utallige finurlige detaljer, og jeg er sikker på jeg vil falde over mange flere næste gange jeg bladrer i bogen, det er virkelig en bog jeg har lyst til at vende tilbage til.

Da jeg læste den (første gang) fik jeg en masse højtflyvende associationer bl.a. til Bibelen, flugten til det forjættede land og Noahs ark, og det kan give et spændende lag eller flere til historien, at lade tankerne flyve. Men bogen virker helt fantastisk på sine egne præmisser, som er en beskrivelse af hvordan hovedpersonerne kommer fra A til B.
Jeg har skrevet et kort resumé nedenfor, læs det ikke, hvis du ikke kender historien Jeg kan bare ubetinget anbefale at læse den fantastiske historie om den fantastiske bus.
Resume:
Vi er i en fremtid efter en atomkrig. Fortælleren Taku og hans venner, som alle er dyr, bor i nogle hjemmelavede huse i Ahnstarr City, de er ved at blive revet ned. Lille Timo er syg af forureningen, det eneste der kan redde ham er safran-liljen, som gror i det lykkelige land Balanka.
For mange år siden opdagede ingeniøren Pierre (en ged) og botanikeren Tolstoj (en løve) at nogle planter voksede hurtigere og bedre, hvis de blev udsat for bestemte toner. Safran-liljen reagerede ved at blomstre og ved at have helbredende egenskaber. De drog derfor på ekspedition til Balanka, men havarerede og Pierre forsvandt sporløst.
Nu bygger Tolstoj og hans venner i Ahnstarr City en fantastisk bus, som skal føre dem alle til Balanka. Det er en lang tur der går via Broen til Nordpolen op i stratosfæren, gennem nordlyset og over Nordpolen. De kommer igennem Det sidste land, som regeres af en ond diktator; de forlader Det sidste land flyvende – bussen kan selvfølgelig også flyve. Med hjælp fra guderne kommer de til Balanka og lander i en uendelig mark af safran-liljer.
Pierre har bygget det nødvendige til tonegeneratoren, der mangler kun den primære tonegenerator, som Tolstoj heldigvis har med. Safran-liljernes støvdragere stiger højt op og spreder sig over hele verden. Lille Timo bliver rask og alle bor lykkelige i Balanka