Ichiro Kishimi og Fumitake Koga: The Courage to be Disliked (2013)

Paul Lysholdt • 27. oktober 2025

En god bekendt skrev til mig for kort tid siden: ”Jeg er selv ved at læse “The Courage to Be Disliked” af Ichiro Kishimi og Fumitake Koga. Den er virkeligt tankevækkende og måske noget for dig?


Jeg havde end ikke hørt om bogen, blev nysgerrig, bestilte den og er blevet helt grebet af den. Det bliver jeg nødt til at dele. Det er en bog der på en enkel og tankevækkende måde har udfordret mine forestillinger om frihed, ansvar, lykke og relationer.

Bogen, blev udgivet i Japan i 2013 og oversat til engelsk i 2018, og er blevet en international bestseller. Den er skrevet som en sokratisk dialog, hvor en filosof og en ung mand i spørgsmål–svar-forløb , hvor læseren bliver klogere på en praktisk filosofi om, hvordan man kan leve mere frit og mere i fred med sig selv.


Grundlaget er tankerne fra den østrigske psykolog Alfred Adler (1870–1937), som sammen med Freud og Jung var en af psykoanalysens grundlæggere. Freud så mennesket som et produkt af fortiden og undertrykte drifter. Jung fokuserede på arketyper og det kollektive ubevidste. Adler gik en tredje vej. Han mente, at vi ikke er bundet af vores fortid , vi er drevet af vores mål. Adler så mennesket som et væsen, der grundlæggende stræber efter mening og fællesskab – ikke styret af fortiden, men drevet af ønsket om at høre til og bidrage. Det er denne idé, The Courage to Be Disliked formidler.

Hovedpointen er: du bestemmer selv, hvordan du fortolker dit liv. Fortiden forklarer, men den definerer ikke. Vi kan vælge at skabe en ny fortælling om os selv og tage ansvar for vores handlinger i stedet for at give fortiden skylden.


En anden centrale idé er Adlers begreb om task separation – at skelne mellem, hvad der er dine egne opgaver, og hvad der tilhører andre. Mange konflikter og frustrationer opstår, fordi vi blander de to sammen. At give slip på andres opgaver er en form for indre frigørelse: du kan ikke styre, hvordan andre tænker, føler eller handler – kun hvordan du selv gør.


Et tredje tema er jagten på anerkendelse. Vi bruger ofte meget energi på at blive set og værdsat. Men ifølge Adler er dette netop det, der gør os ufri. Frihed opstår, når vi ikke længere lever for at blive godkendt af andre, men for at bidrage. Sand lykke findes ikke i individuel succes, men i oplevelsen af at være nyttig for fællesskabet – at høre til uden at miste sig selv.


Det, der især fik mig til at reflektere, var bogens beskrivelse af vertikale og horisontale relationer. Adler/forfatterne skelner mellem relationer, hvor man står over eller under andre (de vertikale) og relationer, hvor man står ved siden af hinanden som ligeværdige mennesker (de horisontale). Når vi roser eller kritiserer, placerer vi os – ofte ubevidst – i en vertikal position. Vi dømmer, vurderer og skaber afstand. Det virker måske venligt at rose, men det fastholder den anden i et hierarki: “Jeg bedømmer dig – positivt denne gang.

At møde andre horisontalt betyder derimod at udtrykke anerkendelse uden bedømmelse – at se, støtte og samarbejde frem for at evaluere. Den tanke er både enkel og udfordrende, og jeg har tænkt meget over, hvordan den kan omsættes i praksis – i familie, venskaber og arbejdsliv.


The Courage to Be Disliked kræver tid, refleksion og en vis villighed til at lade sig provokere. Den kan varmt anbefales.

Af Paul Lysholdt 1. marts 2026
Jean Renoir (1894-1979) indspillede i alt 40 film i perioden 1924-1969. Jeg har sat mig for at se (i mange tilfælde gense) så mange som muligt af filmene i år. Bortset fra en enkelt er de alle tilgængelige i dag. Parallelt med at se filmene læser jeg Renoir selvbiografi Mit liv og mine film (1988, oversat fra Ma vie et mes films 1974). Det giver spændende perspektiver på flere planer om valg af samarbejdspartnere, om samarbejdet med hans daværende hustru Catherine Hessling, om hans egen vurdering af filmene, om de økonomiske udfordringer mv. Jeg ser filmene, fordi Jean Renoir er en af mine allerstørste favoritter som instruktør, og jeg synes det er spændende at opleve hans udvikling bl.a. teknisk og tematisk. For andre (og egentlig også mig selv) er det meget naturlige spørgsmål: er der værd at se i dag? Det er der mange af hans film der ubetinget er, men ingen af stumfilmene er blandt dem. Jeg omtaler alle filmene nedenfor og hvis du orker, kan du jo vurdere om der måske er én enkelt der kan friste 😉
Af Paul Lysholdt 22. februar 2026
André Bazin (1918 –1958) var en kendt og indflydelsesrig filmkritiker og filmteoretiker. Han var med til at grundlægge Cahiers du cinéma i 1951. Han havde en kæmpeindflydelse på Nouvelle Vague, og Truffaut hyldede ham ved at dedikere Les Quatre Cents Coups (1959) til ham; Bazin døde dagen efter at indspilningerne begyndte.
Flere indlæg