En god bekendt skrev til mig for kort tid siden: ”Jeg er selv ved at læse “The Courage to Be Disliked” af Ichiro Kishimi og Fumitake Koga. Den er virkeligt tankevækkende og måske noget for dig?”
Jeg havde end ikke hørt om bogen, blev nysgerrig, bestilte den og er blevet helt grebet af den. Det bliver jeg nødt til at dele. Det er en bog der på en enkel og tankevækkende måde har udfordret mine forestillinger om frihed, ansvar, lykke og relationer.
Hovedpointen er: du bestemmer selv,
hvordan du fortolker dit liv. Fortiden forklarer, men den definerer ikke. Vi kan vælge at skabe en ny fortælling om os selv og tage ansvar for vores handlinger i stedet for at give fortiden skylden.
En anden centrale idé er Adlers begreb om
task separation – at skelne mellem, hvad der er dine egne opgaver, og hvad der tilhører andre. Mange konflikter og frustrationer opstår, fordi vi blander de to sammen. At give slip på andres opgaver er en form for indre frigørelse: du kan ikke styre, hvordan andre tænker, føler eller handler – kun hvordan du selv gør.
Et tredje tema er
jagten på anerkendelse. Vi bruger ofte meget energi på at blive set og værdsat. Men ifølge Adler er dette netop det, der gør os ufri. Frihed opstår, når vi ikke længere lever for at blive godkendt af andre, men for at bidrage. Sand lykke findes ikke i individuel succes, men i oplevelsen af at være nyttig for fællesskabet – at høre til uden at miste sig selv.
Det, der især fik mig til at reflektere, var bogens beskrivelse af
vertikale og horisontale relationer. Adler/forfatterne skelner mellem relationer, hvor man står over eller under andre (de vertikale) og relationer, hvor man står ved siden af hinanden som ligeværdige mennesker (de horisontale). Når vi roser eller kritiserer, placerer vi os – ofte ubevidst – i en vertikal position. Vi dømmer, vurderer og skaber afstand. Det virker måske venligt at rose, men det fastholder den anden i et hierarki: “Jeg bedømmer dig – positivt denne gang.”
At møde andre horisontalt betyder derimod at udtrykke anerkendelse uden bedømmelse – at se, støtte og samarbejde frem for at evaluere. Den tanke er både enkel og udfordrende, og jeg har tænkt meget over, hvordan den kan omsættes i praksis – i familie, venskaber og arbejdsliv.
The Courage to Be Disliked kræver tid, refleksion og en vis villighed til at lade sig provokere. Den kan varmt anbefales.
