Vision Board 2026

Paul Lysholdt • 25. oktober 2025

Hvad er et Vision Board? Jeg spurgte AI:

Et vision board er en fysisk eller digital collage af billeder, citater og ord, der repræsenterer dine drømme, mål og ønsker for fremtiden. Det fungerer som et visuelt redskab til at holde fokus og motivation ved at minde dig om, hvad du gerne vil opnå. Du kan lave et, der dækker forskellige områder af dit liv eller kun fokuserer på specifikke ting, og det er meningen, at du ser på det ofte.

Jeg lavede mit første Vision Board for 2024, det er beskrevet i dette blogindlæg, jeg citerer:


I formiddags gik turen til Køng, hvor Trine Jensen, HundensFavorit, havde arrangeret en workshop: Vision Board 2024. Jeg havde meldt til, straks den blev opslået, og den levede på alle måder op til mine forventninger. En introduktion, en præsentationsrunde to stemningssættende stykker musik – Vangelis titelmelodi til Conquest of Paradise samt starten af første sats til Vivaldis foråret fra de fire årstider – og så gik vi i gang.

Man kan sagtens (?) skabe et Vision Board alene, men det var meget givende at gøre det sammen med andre. Lytte til de andres baggrund, deres tanker, kunne udveksle tanker undervejs og til sidst kort gennemgå sit eget resultat.

Jeg synes mit eget Vision Board var lige i øjet, og det kommer i ramme ved mit skrivebord.


Mit Vision Board for 2025 ses ovenfor. Jeg kan tydeligt huske processen da det blev til og jeg kigger tit på det. Hvor afspejler det på mange områder hvad der er sket i år: Jeg er bestemt ikke gået i stå! Jeg har indarbejdet 7 gode vaner, er godt i gang som coach og har startet firma for at få endnu mere fokus på at hjælpe andre. Jeg har rykket helt vildt på vinområdet. Kun hundefronten fik ikke det fokus jeg troede for snart et år siden, til gengæld er kommet meget andet til, jeg slet ikke havde forstillet mig 😊


Den 27. december 2025 er jeg for tredje år i træk tilmeldt Trine Jensens workshop, jeg har hørt der stadig er ledige pladser, så tøv ikke med at kontakte Trine på hundensfavorit@mail.dk hvis du vil være med, du vil ikke fortryde det.


Jeg glæder mig meget til at visualisere mit 2026.

Af Paul Lysholdt 23. juli 2026
2026 blev året hvor den gamle filmnørd Paul fik revitaliseret sin livslange kærlighed til film. Det startede med at jeg ville se franske film som en del af processen med at lære fransk. Jeg fik bl.a. (gen)set alle Jean Renoirs og François Truffauts film. Så kom Kenji Mizoguchi i fokus, jeg har set alle hans film mindst to gange i år og læst en del om ham.
Af Paul Lysholdt 27. juni 2026
Det har knebet med min motivation i rally. Otto og jeg har gået en del i øvet klasse, lidt i ekspert, og lidt frem og tilbage. Min passion manglede. Efter vores seneste prøve i ekspertklasse 13. december 2025 har der ingen rallyprøver været i kalenderen. I år er det blevet til to HTM-prøver og intet andet med Otto.
Flere indlæg