Vin med Paul #9 - Henry Jeffreys: Vines in a Cold Climate – The People Behind the English Wine Revolution (2023)

Paul Lysholdt • 15. november 2025

Vines in a Cold Climate er en fremragende og medrivende bog om den engelske vinrevolution. Henry Jeffreys – erfaren vinjournalist og skribent – fortæller historien om, hvordan England på bare 30 år er gået fra at være en joke i vinverdenen til at producere mousserende vine (og stille vine) i absolut verdensklasse. 

Her er en kort oversigt over indholdet af bogens 19 kapitler.


1. False starts. Den engelske vinhistorie frem til 1970’erne.

2. The bloody awful weather years. Udviklingen fra midten af 1970’erne frem til slutningen af århundredet. Der begyndte at komme seriøse vine, men vinbønderne døjede med BAW – Bloody Awful Weather; man skulle være heldig med to gode  årgange på et årti. Men med tydelig ændring fra omkring 1989, hvor druerne efterhånden kunne modne hvert år.

3. Ambition and Money. Et af bogens mest fascinerende kapitler, som skildrer Sandy og Stuart Moss – parret bag Nyetimber, den vingård som for alvor startede revolutionen. De satte sig ét mål: at producere mousserende vin i verdensklasse. Før købet i 1986 fik de taget jordprøver fra de steder i England, som de havde kig på, fik dem analyseret i Champagne; de gennemgik 20 års vejrdata for at  vælge den perfekte placering. De vidste, at det ville kræve enorme investeringer og mange års tålmodighed, før de kunne sælge en eneste flaske. Deres 1992 Blanc de Blanc vandt guld i 1997 i  International Wine and Spirit Competition (IWSC) i kategorien ”Best Bottle Fermented Sparkling Wine", den slog top-champagner. En begivenhed som Jérôme Moisan sammenligner med Stag’s Leaps Cabernet Sauvignon 1973, som vandt parisersmagningen i 1976.

4. Bubbling under. Om Mike og Christine Roberts Ridgeview og samarbejdet med Tony Laithwaite og andre pionerer og stjerner i engelsk vin.

5. Not going tits up. Om Frazer Thompson og Chapel Down.

6. Money men. Om Richard og Leslie Balfour-Lynn og Balfour Winery, med Owen Elias som winemaker. Om Mark og Sarah Drivers Rathfinny. Om Eric Heeremas køb af Nyetimber i 2006, og ansættelsen af Cherie Spriggs og Brad Greatrix til at stå for vinproduktionen.

7. Foreign affairs. Om udenlandske opkøb og investeringer i England, blandt de rigtige kendte Champagnehusene Pommery og Taittinger.

8. Fizz wars. Om tiden og omkostningerne ved at producere mousserende vin efter den traditionelle metode; og om at ”skyde genvej” med alternativer som anvendelse af Charmatmetoden eller pet-nat.

9. Big wine. Om Contract Winerys som fx Defined Wines, Hattingly og Wiston Estate. Om Dermot Sugrue.


10. Small wine. Om Ben Walgate og Tillingham og Will Davenport og Davenport Vineyards. Om naturvin og vin fremstillet med begrænset intervention, naturvin.

11. Organic growth. Om økologi og regenerativt landbrug.

12. Grape expectations. I dag tales der meget om druesorter, før var det ikke så almindeligt. Det er ikke vigtigt at tale om sorter, der er finere end andre. Det er et spørgsmål om, hvilke der gror hvor, hvordan de gror, alderen og vinificeringen. Andre land har over ofte flere hundrede år fundet frem til, hvor hvilke druer gror bedst. Det skal England også have tid til at finde ud af.

13. Eastern Promise. Om mulighederne østpå, konkret Essex med henholdsvis New Hall og Danbury Ridge, og fokus på stille vine.

14. Urban wineries. Om eksperimentelle satsninger i by- eller forstadsområder, fx Sergio Verillos Blackbook Winery og Chris Wilsons Gutter & Stars.

15. Tourist attractions. Om at skabe interesse for vingårdene med aktiviteter som tiltrækker potentielle kunder og kan skabe omsætning.

16. Reaching the customer. Om at skabe kontakt til kunder, om at prissætte vin, om at tænke på afsætning før produktion, ikke omvendt. Charles Simpson ”The only question that matters is who is going to buy your wine”. Stephen Duckett, Hundred Hills: ”How are customers going to buy and why?”.

17. Storm clouds ahead. Om pandemien, krigen mod Ukraine, stigende priser på bl.a. glas og papir (etiketter), de-globalisering, Brexit og om mangel på ressourcer til at plukke druer, om ændringer i købspræferencer mv. Økonomisk pres, markedsusikkerhed.

18. Warming Up. Klimaændringer, global opvarmning, en fordel på kort sigt. Om bæredygtighed.

19. Good for England. Er engelsk vin god? ”Is it good or just good for England (GFE)?” Og ja, de bedste ER gode, og man skal ikke snyde sig selv for at smage dem.

Bogen er velskrevet, medrivende fortalt, provokerende og udfordrende, og virkelig underholdende. Den er bl.a. baseret på mange interviews med nøglepersoner fra perioden. Der bliver bestemt ikke lagt fingrene imellem i portrætterne og udtalelser om dem, man ikke er enige med.

Jeg synes historien om engelsk vin i sig selv er spændende, men parallellerne i forhold til dansk vin er åbenlyse og gør historien endnu mere nærværende. Måske går det ikke mange år, før der kommer en tilsvarende bog om (d)en dansk vinrevolution?!

Sandy og Stuart Moss’ tilgang (kapitel 3) er topprofessionel – det er præcis den tilgang Kalum Winery har valgt i øvrigt.

Kombinationen af pioner-romantik og hardcore business, hvor der fortsat er plads til små aktører med nicheprofiler, gør udviklingen ekstra interessant og bogen inspirerende, nærværende og spændende.

Det er en bog der kommer hele vejen rundt: terroir, klima, druer, fremstillingsmetoder. Og alt det ”kedelige”, som er vanvittigt spændende, og ekstra perspektivrigt når lille England skal kæmpe mod mægtige Champagne: markedsføring, pricing, branding og betydningen af at kunne tage imod besøgende mv.

Én af Jeffreys’ styrke er, at han aldrig bliver teknisk eller tør. Han skriver levende om mennesker, drømme og det økonomiske risikoniveau, der ligger bag en flaske mousserende vin på internationalt topniveau. Resultatet er en vinbog, som både oplyser og engagerer. Og hermed anbefales på det allervarmeste.

Jeg kunne ikke dy mig for lige at smide mine noter ind fra en vin jeg nød sammen med familien til min fødselsdag for nylig. Huset er ikke nævnt i bogen, men vinen er bare endnu et eksempel på, hvor dygtige englænderne er til at skabe gode mousserende vine.

Af Paul Lysholdt 1. marts 2026
Jean Renoir (1894-1979) indspillede i alt 40 film i perioden 1924-1969. Jeg har sat mig for at se (i mange tilfælde gense) så mange som muligt af filmene i år. Bortset fra en enkelt er de alle tilgængelige i dag. Parallelt med at se filmene læser jeg Renoir selvbiografi Mit liv og mine film (1988, oversat fra Ma vie et mes films 1974). Det giver spændende perspektiver på flere planer om valg af samarbejdspartnere, om samarbejdet med hans daværende hustru Catherine Hessling, om hans egen vurdering af filmene, om de økonomiske udfordringer mv. Jeg ser filmene, fordi Jean Renoir er en af mine allerstørste favoritter som instruktør, og jeg synes det er spændende at opleve hans udvikling bl.a. teknisk og tematisk. For andre (og egentlig også mig selv) er det meget naturlige spørgsmål: er der værd at se i dag? Det er der mange af hans film der ubetinget er, men ingen af stumfilmene er blandt dem. Jeg omtaler alle filmene nedenfor og hvis du orker, kan du jo vurdere om der måske er én enkelt der kan friste 😉
Af Paul Lysholdt 22. februar 2026
André Bazin (1918 –1958) var en kendt og indflydelsesrig filmkritiker og filmteoretiker. Han var med til at grundlægge Cahiers du cinéma i 1951. Han havde en kæmpeindflydelse på Nouvelle Vague, og Truffaut hyldede ham ved at dedikere Les Quatre Cents Coups (1959) til ham; Bazin døde dagen efter at indspilningerne begyndte.
Flere indlæg