Solospring med faldskærm | Otto og rally | Coaching | 55-års studenterjubilæum | Film: Kurosawa, Sydkorea, Hitchcock og Bio Bernhard
En af hjemmeopgaverne til mit franskhold den 9. juni 2026 var en kort video om Christophe som foretog sit faldskærmsudspring. Vi skulle svare på forskellige spørgsmål i relation til videoen. Og så kom det: “Et vous ? Est-ce que vous aimeriez faire un saut en parachute ? Pourquoi ?”
Det krævede ganske lidt overvejelse at træffe beslutningen. Jeg har slugt ild, gået på glasskår og søm mv. Paul Lysholdts blog: Master of Mental Training™ modul 8 - om at sluge ild, gå på glasskår og søm, flække brædder med håndfladen og anvende nerver positivt, så naturligvis skulle jeg prøve at springe faldskærm. Jeg købte et Solospring hos Aversi Faldskærms Club, det omfatter teoriundervisning og ét solo-static line-spring fra 1.000 meter. Teorikurset blev afholdt 3. juli og springet var planlagt til 4. juli. Men faldskærmsudspring er blandt meget andet afhængig af vejret og teknikken, så springet blev først gennemført i går, søndag den 6. september.
Jeg har naturligvis visualiseret forløbet mange gange, men virkeligheden overgik alle forventninger og visualiseringer.
Den intense forventning, da vi blev kaldt over i hangaren for at få udstyr på: dragt, hjelm, højdemåler, radio, faldskærm. Ventetiden … vi var otte der skulle springe, og jeg var i gruppe to. ”Pakningen” i en Cessna TU206G Turbo Stationair, som præcis kunne rumme seks sammenklemte personer: pilot, instruktør og fire springere. Opstigningen til 1.000 meter, første springer ud, så skulle jeg rykke frem til døren, mens flyet cirklede tilbage, ”Er du klar?”, JA, døren op, indtage position i døren (svært, jeg var ikke forberedt på den kraftige vind), spring og faldskærmen udløstes perfekt, så da jeg langsomt havde talt 1000-2000-3000-4000-5000 og kiggede op, kunne jeg se at alt var ok. Derfra var det bare at nyde udsigten, mærke den magiske følelse af frihed, foretage nogle korrigeringer (instruktioner i radioen), og pludselig (jeg følte det gik alt for hurtigt), var der indflyvning, ÉT … FLARE og jeg landede, faldt, men kunne straks rejse mig op og vinke. Alt vel. Adrenalinen kørte, jeg var helt høj og forpustet. Jeg samlede faldskærmen og gik tilbage mod hangaren, blev mødt af et high five og ”er alt vel?”
Det var en vidunderlig oplevelse.
Har jeg lyst til at springe igen? Umiddelbart ikke, men man véd aldrig 😉
Otto og jeg er kommet i gang med rally igen og har været til i alt fem prøver i seniorklasse. Vi arbejder med grundfærdigheder og ikke mindst med forstyrrelser. Det er hyggeligt at være med igen og vi har prioriteterne 100 % på plads … jeg gør mig umage for at gøre det, som jeg underviser mine coachees i.
Det har været dejligt at opleve flere af dem rykke virkelig meget på den mentale front de seneste måneder, og opnå bemærkelsesværdige fremgange – især på den indre målsætning, men også den ydre.
På den sociale front er der sket en del. Specielt frokosten med otte andre i anledning af vores 55-års studenterjubilæum var noget særligt, selvom det er fortsat undrer mig at de andre er blevet så meget ældre end mig 😉Og vi har været i Malmø og beundre Christians nye lejlighed i et skønt område.
Filmsiden har været fyldt med gode oplevelser. Jeg har jo set alle Kenji Mizoguchis film mindst to gange hver i år, og parallelt har jeg læst Tadao Satos Kenji Mizoguchi and the Art of Japanese Cinema samt senest Nöel Simsolos Kenji Mizoguchi (på fransk).
Jeg er tilmeldt et kursusforløb over syv mandage med start om en uge på Folkeuniversitetet i København, hvor Peter Skovfoged Laursen fortæller om Kurosawa. Som forberedelse er jeg i gang med at se eller gense en række af hans film bl.a. har jeg nydt Rashômon (1950), Ikiru (1952) og Yojimbo (1961).
I forlængelse af det forløb kommer formentlig fem mandage om sydkoreansk film. Jeg må indrømme at sydkoreansk film indtil for tre uger siden var ukendt land for mig. Men efter at have set 16 film – og mange flere er på to see-listen, er jeg virkelig tændt på dette spændende filmland. Jeg kan bl.a. varmt anbefale Bom, yeoreum, gaeul, gyeoul geurigo bom (Spring, Summer, Fall, Winter... and Spring) (Kim Ki-duk, 2003), Gongdong gyeongbi guyeok JSA (Joint Security Area) (Park Chan-wook, 2000) og Past Lives (Past Lives) Celine Song, 2023) – alle kan lånes på Biblioteket/ses på Filmstriben.
Jeg har netop færdiglæst Truffauts fremragende interviewbog med Hitchcock, det giver også anledning til flere gensyn. Især glædede jeg mig over Rear Window (1954) og The Man Who Knew Too Much (1956).
Endelig har jeg også besluttet mere systematisk at se nye film, og det er så heldigt at Bio Bernhard, vores lokale biograf, giver fantastiske muligheder for at følge med. I august blev det til Spider-Man: Brand New Day (Destin Daniel Cretton, 2026), Couture (Alice Winocour, 2025), The Invite (Olivia Wilde, 2026), La bataille de Gaulle: L'âge de fer (Antonin Baudry, 2026) og Nøjsomheden (Hella Joof, 2026).
