Max (14. juni 2011 – 23. oktober 2025)
Paul Lysholdt • 23. oktober 2025
Que reste-t-il de nos amours, Que reste-t-il de ces beaux jours (Charles Trenet)
[Hvad er der tilbage af vores kærlighed? Hvad er der tilbage af de smukke dage?]
Max og jeg har været uadskillelige i over 14 år. Sammen har vi oplevet langt, langt mere end jeg havde forestillet mig eller kunne have drømt om.
Sammen har vi nået en lang række resultater, som var vigtige dengang.
På den ydre front i en lang række hundediscipliner: Lydighed, Rally, HTM, Freestyle, 6+ og Nose Work.
På den indre er jeg sammen med Max blevet meget klogere på mig selv og har udviklet mig mentalt.
I dag sagde jeg et sidste farvel til Max. Han vil for altid have en kæmpestor plads i mit hjerte; sammen med Lille Bjørn og Megan, tre hundepersonligheder, der i den grad har defineret mit liv de sidste 22 år.
Tak for alt Max.
Jean Renoir (1894-1979) indspillede i alt 40 film i perioden 1924-1969. Jeg har sat mig for at se (i mange tilfælde gense) så mange som muligt af filmene i år. Bortset fra en enkelt er de alle tilgængelige i dag. Parallelt med at se filmene læser jeg Renoir selvbiografi Mit liv og mine film (1988, oversat fra Ma vie et mes films 1974). Det giver spændende perspektiver på flere planer om valg af samarbejdspartnere, om samarbejdet med hans daværende hustru Catherine Hessling, om hans egen vurdering af filmene, om de økonomiske udfordringer mv. Jeg ser filmene, fordi Jean Renoir er en af mine allerstørste favoritter som instruktør, og jeg synes det er spændende at opleve hans udvikling bl.a. teknisk og tematisk. For andre (og egentlig også mig selv) er det meget naturlige spørgsmål: er der værd at se i dag? Det er der mange af hans film der ubetinget er, men ingen af stumfilmene er blandt dem. Jeg omtaler alle filmene nedenfor og hvis du orker, kan du jo vurdere om der måske er én enkelt der kan friste 😉
André Bazin (1918 –1958) var en kendt og indflydelsesrig filmkritiker og filmteoretiker. Han var med til at grundlægge Cahiers du cinéma i 1951. Han havde en kæmpeindflydelse på Nouvelle Vague, og Truffaut hyldede ham ved at dedikere Les Quatre Cents Coups (1959) til ham; Bazin døde dagen efter at indspilningerne begyndte.