Hjernen. Hearts & Minds Festival - fredag den 19. september 2025
Hearts & Minds Festival 2025 blev afholdt denne weekend, med Hjernen som gennemgående tema. I fredags havde jeg det privilegium at deltage i syv livestreams af hver en times varighed. Helt objektivt er det da helt fantastisk: gratis at deltage i 7 x 1 times indlæg med opdateret viden om vidt forskellige emner i relation til hjernen og begavede diskussioner. Jeg synes dagen var storslået og jeg deler nogle få noter for at komme af med lidt af begejstringen. Det er ikke resumeer, det er spredte noter om punkter jeg synes ar ekstra spændende.
Hjernemad – kan man spise sig klogere?
Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi ved Aarhus Universitetshospital holdt indlægget. Jeg synes egentlig ikke jeg fik præcist svar på det gode spørgsmål. Men jeg fik nogle veldokumenterede råd om bl.a. at vand er bedre end sodavand, at forarbejdet mad er noget skidt og at grønkål er godt. Sidstnævnte er derfor ingrediens i forskellige produkter, som anbefales kraftigt.
Tag en pause og træk vejret
Lektor Karen Johanne Pallesen og lektor emeritus Ole Lauridsen fortalte om at det er vigtigt at tage pauser og god vejrtrækning er ét af midlerne.
Selvom hjernen er skabt til konstant aktivitet er der grænser. Ole Lauridsen gennemgik bl.a. opmærksomhedskurven, hvor man husker meget i starten, intet i midten og noget til sidst. Hjernen har brug for pauser indimellem
Karen Pallesen fortalte om hvordan vi gennem måden vi trækker vejret på, kan påvirke, velbefindende, mental klarhed, social interaktion og den mentale og kropslige helhed. At trække vejret er ”bare” noget vi gør, men måden er altafgørende; vi skal trække vejret genne, næsen, ikke munden. Vi skal udvide maven ved indånding og trække maven ind ved udånding, så vi opretter en god balance mellem ilt og kuldioxid.
En konkret øvelse som giver en sundere grundtilstand i nervesystemet: 1. Spænd af i ansigt, krop, øjne, kæber inden øvelsen. 2. Dyb indånding, fyld lungerne + ekstra indånding oveni. Laaang udånding, tæl så længe som muligt under udånding. 5 minutter hver morgen i 12 uger
Kan vi stole på hukommelsen?
Trine Sonne, lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet holdt et superspændende indlæg om bl.a. vidnepsykologi. Hvor gode er vi til at observere og rapportere om tidligere hændelser? Hvor godt kan vi vurdere pålidelighed og troværdighed af andres udsagn? Hvor meget husker vi? Kan vi huske noget, der ikke har fundet sted? Hvilke faktorer kan have betydning for, hvad vidner fortæller, og hvor korrekt denne information er?
Trine Sonne beskrev langtidshukommelsen som omfatter:
- Non-deklarativ, procedural eller implicit hukommelse (fx køre på cykel, binde snørebånd)
- Deklarativ eller eksplicit hukommelse som under opdeles i
- Episodisk hukommelse (fx et barndomsminde, en samtale for nylig)
- Semantisk hukommelse (fx Paris er hovedstaden i Paris)
Det interessante er, at vi kan fejle i alle delprocesser i hukommelsen: begivenheden, indkodningen, konsolideringen og genkaldelsen. Citat af Elisabeth Loftus: ”Memory works like a Wikipedia-page – you can go in there and change it, but so can other people.” Det er muligt at plante falske erindringer.
Så den korte konklusion: Voksnes hukommelse for begivenheder er langt fra fejlfri.
Jeg tænkte over noget så ”enkelt” som jeg hygger med: at dømme ekvipager (fører med hund) til rallyprøver. En prøve varer 1-5 minutter, jeg skal som dommer notere fratræk i forhold til regelsættet, og nogle gange sætter jeg et spørgsmålstegn, hvis der er noget jeg vil overveje lige efter prøven. På den korte tid kan min oplevelse være ændret pga. en lang række ting, som jeg ikke bevidst har kontrol over, lidt (meget!) tankevækkende. Og også det jeg ”objektivt” tror jeg har set, kan være forvansket.
Hjerneteknologi og kunstig intelligens – hvad gør det ved os?
Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard og lektor i psykologi Malene Damholdt havde en spændende samtale om hvordan vi påvirkes af kunstig intelligens, herunder anvendelse og perspektiver fra bl.a. lægelige og psykologiske vinkler.
Den egoistiske hjerne
Professor i filosofi Vincent Hendricks fra Københavns Universitet og læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard fra Aalborg Universitet havde en meget spændende, dynamisk, klog og humoristisk samtale. Det er to vidende og velformulerede mennesker, det var en nydelse at lytte med. Samtalen tog afsæt i at Benjamin Svejgaard havde fået som opgave at læse Vincent Hendricks bog "Nok om mig" fra 2023 og diskutere den med forfatteren. Fra foromtalen ”en bog af Vincent F. Hendricks, der kritiserer den egoistiske "hvad-med-mig"-tankegang, som opstår, når man ser livet som et nulsumsspil, hvor andres succes er ens eget tab. Bogen bruger filosofi, spilteori og adfærdsøkonomi til at analysere disse tanker og foreslår i stedet, at fokus flyttes til samarbejde og fællesskab for at opnå et bedre resultat for alle, ikke kun individet.”
Med meget genkendelige eksempler – fx hundefolk der ikke samler deres hunds efterladenskaber op, og bilister der kører råddent for at vinde sekunders personlige fordele – beskrives konsekvenserne af denne adfærd i bredere perspektiv. Herunder drøftes det, hvordan det hænger sammen med hjernen, hvis grundlæggende formål er at sikre at vi holder os i live og at vi formerer os.
Ved at blive bevidste om sammenhængene og konsekvenserne kan vi blive bedre til at udvise hensigtsmæssig/uselvisk adfærd.
Søvn og døgnrytmer
Vi ved formentlig alle, hvor vigtigt det er med en god, regelmæssig søvn. Ali Amidi, lektor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet, fortalte veloplagt, vidende og med masser af humor om dette spændende emne. Om de to grundlæggende processer som styrer søvnen: Søvnpres og Døgnrytme (se tegning ovenfor). Om de to typer af søvn: REM-søvn og ikke-REM søvn, hvor sidstnævnte underopdeles i 4 stadier. Om fordelingen af søvnstadier i løbet af natten (hypnogram). Og om søvn og aldring.
Normal søvn er handler både om varighed og kvalitet. Voksne skal typisk sove 7-9 timer, unge noget mere, men der er store individuelle forskelle, søvnlængden ændrer sig i løbet af livet – og der er ikke lineær sammenhæng mellem søvnlængde og sundhed.
Der er mange gode grunde til at søvn er nødvendig bl.a.: Energiopbygning, metabolisk rensning, synapsekontrol, immunfunktion og hukommelse & indlæring.
Der var også spændende information om døgnrytmen, synkroniser i forhold til det omgivende miljø, det indre ur, individuelle forskelle i døgnrytmen, og hvordan lys er essentielt for at synkronisere vores døgnrytme.
Her er afslutningsvis Alis gode råd om søvnvaner.
Tænkepause om duft
Dagens sidste indlæg var en samtale om duft med Alexander Wieck Fjældstad, læge og lektor i lugtesans ved Aarhus Universitet og University of Oxford og forfatter til Tænkepause-bogen 'Duft' (Aarhus Universitetsforlag) samt Noa Kjærsgaard Hansen. Med afsæt i Biblen, bl.a. at to ud af tre af de vise mænds gaver (Guld, røgelse og myrra) var duftende, kom der en meget spændende samtale om hvad duft er, hvordan vi analyserer dufte, hvordan alle mulige faktorer kan påvirke opfattelsen, om at miste lugtesansen (fx ifm. COVID) osv.
Jeg tænkte flere gange, hvor vigtig den viden, der blev formidlet er, fx i forhold til personer der professionelt videregiver information om dufte, fx mad- og vinanmeldere, herunder biases i bedømmelse af vin afhængig af en lang række faktorer, som intet har med selve vinen at gøre.
Alexander, Noa og Ali Amidi er alle vininteresserede, og Noa nævnte muligheden for ”noget” om vin, og det er da helt oplagt med nogle programmer om vin i relation til sanserne/hjernen!
