Folkeuniversitetet. Demens, Hjernegymnastisk, Kognitiv Reserve
Jeg har flere gange tidligere skrevet begejstret om Folkeuniversitets livestreams. Formatet er typisk 1 times udsendelse, hvor ca. 45 minutter er det faglige indlæg, 15 minutter er til at svare på spørgsmål fra tilhørerne. Det er et format, der kræver virkelig skarpe indlægsholdere, for uden undtagelse er det vidende personer med en masse på hjerte; det kræver nøje planlægning af holde sig indenfor rammerne. I går aftes var der to spændende udsendelser.
Det første var Kort og godt om demens, med Steen Gregers Hasselbalch, professor og overlæge, Københavns Universitet og Rigshospitalet.
Som vist er demens en tilstand, hvor de kognitive funktioner er påvirket i en grad, så det er til gene i hverdagen. Det KAN skyldes sygdomme, hvor Alzheimers er den mest udbredte, men kan også skyldes andre forhold.
Jeg noterede med særlig interesse begrebet Kognitiv reserve, dvs. evnen til at fastholde kognitiv funktion på trods af aldrig af/sygdom i hjernen. Det gør man ved at styrke og udbygge netværk i hjernen gennem tre faktorer: kognitiv, fysisk og social aktivitet. Beskyttende faktorer er fx højt uddannelsesniveau, intellektuelt udfordrende jobtyper, ledelsesfunktioner, arbejde med meget social interaktion, social aktivitet og kognitivt stimulerende aktiviteter efter pension og fysisk aktivitet i dagligdagen.
De kognitive funktioner svækkes med alderen, men med stor variation og mange holder sig knivskarpe gennem livet. Demens kan ikke undgås, men risikoen kan reduceres med sund kost, fysiske og sociale aktiviteter og mental stimulation – og hvis man har udviklet demenssygdom, kan de samme aktivitet sandsynligvis lindre symptomerne.
Dat andet indlæg i går var Hjernegymnastik, med Kamilla Miskowiak professor i psykologi, Rigshospitalet.
Indfaldsvinklen var at belyse hvorfor det er vigtigt at styrke hjernen gennem livet og hvad man kan gøre for det. Det er vigtigt fordi det blandt meget andet giver bedre hukommelse og koncentrationsevne, gavner os i uddannelse, arbejde og hverdag, øger vores psykiske robusthed og modvirker aldersrelateret kognitiv svækkelse, jf. indlægget om demens.
Vi véd i dag, at hjernen bevarer sin plasticitet hele livet, den er højest i barndommen, men den forsvinder ikke, så det er aldrig for sent at gå i gang med lære nyt.
Problemet er, hjernen set i evolutionært perspektiv er understimuleret. Den daglige kamp for mad og overlevelse og for at spare energi, er ikke dominerende, vi aflastes på en lang række områder – vi kan nemt komme til at lide af mental underanstrengelse, hvilket er lige så galt som fysisk underanstrengelse. Det blev nævnt, at Oxford University Press i 2024 kårede "Brain rot" (hjerneforrådnelse) som årets ord; begrebet dækker over de negative kognitive og følelsesmæssige effekter af at forbruge store mængder uoverskueligt, trivielt eller lavkvalitets internetindhold.
Den gode nyhed er vi har en Kognitiv reserve (jf. forrige indlæg), hjernens nødberedskab.
Her er Kamillas forslag til at styrke den kognitive reserve:
Min enkle opsummering efter de to inspirerende indlæg: Vi kan være proaktive og selv gøre en masse for at holde vores hjerne i den bedste mulige form.
