De små ting i livet

Paul Lysholdt • 4. december 2025

Jeg fik lyst til at skrive lidt om forskellige gode oplevelser de sidste 1½ uges tid. Bl.a. filmene Ténor og En corps, livestreams fra Folkeuniversitetet og Antoine de Saint-Exupérys Le Petit Prince.

Filmen Ténor (Claude Zidi Jr., 2022) handler om den dygtige rapper Antoine (Mohamed Belkhir), hvis potentiale som operasanger opdages af sangpædagogen Madame Loyseau (Michèle Laroque). Parallelt med sin uddannelse, sit arbejde som madbud og sin fritid med rap-battles modtager Antoine sangundervisning. Filmen følger hans udvikling frem til han i en klassisk feel-good afslutning træffer sit valg.

Filmen er ret forudsigelig, men med en god blanding af drama og humor, og en fin balance mellem det rå forstadsmiljø og operaverdenen. Jeg noterede, at Madame Loyseau drak Château Latour 2010 mod slutningen af filmen, så er niveauet på plads.

Vores lokale Michelin-restaurant Frederiksminde annoncerer ind imellem tilbud, det benyttede vi os af i sidste uge hvor vi fik deres hverdagsmenu (snacks og tre retter) plus vinmenu til rabatpris. Maden var i særklasse fantastisk, vinmenuen var jeg ikke specielt imponeret af. Det har jeg skrevet med Frederiksminde om og de har kvitteret superprofessionelt.


I forbindelse med lokale juleaktiviteter deltager Kirsebærkroen med en madvogn, hvor vi købte deres  andeburger. Den var fantastisk god, den vælger jeg igen, når der bliver lejlighed til det igen.

Filmen En corps (Cédric Klapisch, 2022). Den talentfulde balletdanser Élise (Marion Barbeau) kommer til skade under en forestilling og må opgive sin karriere. Under genoptræningen får hun øjnene op for, at der er andre danseformer for hende end ballet. Så igen en klassisk opbygning;  og ret forudsigeligt medfører Elises skade, at hun bliver tvunget til at revurdere sit liv og sine drømme.

Men der er noget særligt ved filmen. Dansescenerne, både balletten og den moderne dans, tages alvorligt; der er flot balance mellem det dramatiske og det følelsesmæssige; filmen tager Élise alvorligt, så historien føles menneskelig uden at blive sentimental.

I tirsdags havde vi en aftale med svenskere i Emporia, efter skoletid. Alle i familien elsker mad, men med mange forskellige præferencer, så der er Umami District i Emporia perfekt. I får lige et foto af bordet med noget af maden. 

Emporia er nok ikke det mest spændende indkøbscenter i verden, men jeg er ret fascineret af OVRHYPD med bl.a. dette Harry Potter vindue.


I går var min opsamlingsdag for Folkeuniversitetet, med ikke mindre end tre Livestreams. Jeg kan kun igen, igen opfordre til at holde øje med deres livestreams, med indhold på tårnhøjt niveau om mange forskellige emner

Et hav af bakterier: Redder eller dræber de os?  (Lone Gram, professor i mikrobiologi, DTU). Ja de er uundværlige og der er et kæmpepotentiale, som gradvis bliver afdækket.

Forstå Trumps USA (Suthan Krishnarajan, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet). En fascinerende og præcis analyse, der satte fokus på hvordan Trump trods ufatteligt meget negativ omtale, kan fastholde sin opbakning og sin position. Og hvad risikoen er for, at det samme skulle ske fx i Danmark.

Vov at vide! Et kig ind i forskningens forunderlige verden, fire festforelæsninger via livestream. Fire forskere støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, holdt blændende indlæg om deres forskning: Demokrati i reklameblokken (Suthan Krishnarajan). Hvornår bliver en ubehagelig oplevelse et traume? (Maria Louison Vang). God infrastruktur i Arktis – data, satellit og energi (Mette Simonsen Abildgaard). Invasive insekter på klimaflugt ( Michael Ørsted).

Endelig har jeg læst Le Petit Prince (Antoine de Saint-Exupéry, 1943). Det er den første franske bog jeg har læst siden min gymnasietid. Det er en klassiker, men jeg har aldrig læst den. Jeg gjorde det på den ”hårde” måde. Læste, slog ord/sætninger op, som jeg ikke forstod, noterede (i hånden) den franske tekst og oversættelsen (for at styrke indlæringen) i min franske notesbog – og følte mig meget stolt da jeg læste afslutningen i går 😊

En pilot styrter ned i ørkenen og møder den lille prins, som kommer fra Asteroide B-612. Der er én rose, som han elsker og værner om, tre vulkaner (en af dem udslukt) og nogle baobabtræer. Prinsen fortæller om sin rejse fra planet til planet, hvor han møder forskellige voksne, som alle viser forskellige sider af den voksne verden, som prinsen undrer sig over. 

Venskabet med piloten lærer prinsen om kærlighed, ansvar og hvad der virkelig betyder noget. Den kloge ræv lærer ham: “On ne voit bien qu’avec le cœur. L’essentiel est invisible pour les yeux.” (Man ser kun klart med hjertet. Det væsentlige er usynligt for øjnene.)

Le Petit Prince viser, hvor let voksne mister evnen til at se det væsentlige, fordi de drukner i systemer, rutiner og praktiske mål. Gennem prinsens blik bliver det tydeligt, at relationer, ansvar og nærvær er det, der giver livet værdi. Bogen minder om, at kærlighed og venskab kræver tid og opmærksomhed, og at vores vigtigste erkendelser ofte ligger uden for det målbare. Det essentielle er usynligt, men kan ses hvis vi føler det og tør tage imod.

Af Paul Lysholdt 1. marts 2026
Jean Renoir (1894-1979) indspillede i alt 40 film i perioden 1924-1969. Jeg har sat mig for at se (i mange tilfælde gense) så mange som muligt af filmene i år. Bortset fra en enkelt er de alle tilgængelige i dag. Parallelt med at se filmene læser jeg Renoir selvbiografi Mit liv og mine film (1988, oversat fra Ma vie et mes films 1974). Det giver spændende perspektiver på flere planer om valg af samarbejdspartnere, om samarbejdet med hans daværende hustru Catherine Hessling, om hans egen vurdering af filmene, om de økonomiske udfordringer mv. Jeg ser filmene, fordi Jean Renoir er en af mine allerstørste favoritter som instruktør, og jeg synes det er spændende at opleve hans udvikling bl.a. teknisk og tematisk. For andre (og egentlig også mig selv) er det meget naturlige spørgsmål: er der værd at se i dag? Det er der mange af hans film der ubetinget er, men ingen af stumfilmene er blandt dem. Jeg omtaler alle filmene nedenfor og hvis du orker, kan du jo vurdere om der måske er én enkelt der kan friste 😉
Af Paul Lysholdt 22. februar 2026
André Bazin (1918 –1958) var en kendt og indflydelsesrig filmkritiker og filmteoretiker. Han var med til at grundlægge Cahiers du cinéma i 1951. Han havde en kæmpeindflydelse på Nouvelle Vague, og Truffaut hyldede ham ved at dedikere Les Quatre Cents Coups (1959) til ham; Bazin døde dagen efter at indspilningerne begyndte.
Flere indlæg