Cathrine Laudrup-Dufour og Birgitte Wulff: Passage. Min historie (2023).

Det blev jeg mindet om da jeg de seneste dage læste – nej slugte! – Passage, hvor ét af de spændende aspekter er vigtigheden af mental træning.

Jeg havde ikke hæftet mig ved bogen tidligere, men fik den anbefalet for kort tid siden, læste ganske lidt om den og bestilte den straks.

Jeg havde ingen forventninger til bogen, men blev grebet af den fra første side, og jeg har læst den ganske hurtigt. Den er spændende som en kriminalroman, den er knaldgodt skrevet, den er opbygget så der er cliffhangers som afslutning på mange kapitler og den indeholder drama på mange planer.

Den er også hudløst ærlig. Birgitte Wulff har haft adgang til alle nøglepersoner – på nær én – og Cathrine har bedt dem om at fortælle ærligt om alt, de er blevet spurgt om.

Hvem er Cathrine?

Hun er en person med et  kæmpetalent indenfor dressurridning. Hun bakkes 100 %  op af sine forældre. Hun har en lillesøster, som også er talent, og kommer på landshold mv. Alt i familien drejer sig om heste og hestesport. Cathrine har adgang til de bedste trænere, mentaltræner mv. Umiddelbart de optimale rammer for en drømmetilværelse.

Men alligevel ikke. Der er en masse smådetaljer som forstyrrer billedet, der er uudtalte forventninger. Da lillesøsteren fra den ene dag til den anden mister interessen for ridning helt, bliver det pludselig tabu at tale om heste ved aftensmaden, det emne som indtil da har været det eneste man talte om.

I takt med at Cathrine bliver mere voksen og pludselig ikke bare er den artige pige, som gør som far siger, vokser spændingerne. Der mangler noget.

Det er nok det mest fascinerende – og mest ubehagelige – i bogen: skildringen af Catrines forhold til sin far – som er den eneste der ikke har ønsket at blive interviewet til bogen. Cathrine beskriver sin far som en fuldstændig kompromisløs drivkraft bag hendes talent. Han er der hele tiden, han ser alt, styrer alt, kræver alt. Men det, han giver i opbakning, tager han til gengæld tilbage i form af en markant mangel på følelsesmæssig varme, nærvær og anerkendelse. Det er en støtte uden kærlighed – eller måske snarere en kærlighed, der er betinget af præstation. Det er meget stærkt skrevet og jeg gætter på at mange andre end jeg kan genkende aspekter i det med at hige efter forældres anerkendelse – og ikke få den.

Hun bliver voksen, mister sin træner gennem 15 år, mister gradvis sin biologiske familie og forskellige venskaber ebber ud. Hendes relationer til de personer hun omgås både i og uden for hesteverdenen beskrives ganske utilsløret. Bl.a. det spirende forhold til Rasmine Laudrup, som hun bliver gift med.

Passage er en hudløst ærlig selvbiografi. Den er ikke blot historien om et helt usædvanligt talent og en af Danmarks største ridesportsprofiler – det er lige så meget fortællingen om de menneskelige omkostninger bag succes, og om hvad der sker, når det at præstere bliver afgørende for at blive anerkendt.

Både bruddet med lillesøsteren og træneren gennem 15 år Rune, beskrives som følelsesmæssigt hårde, ikke mindst i forhold til Rune som ud over at være hendes daglige træner også har været hendes reservefar. Jeg fornemmer, at han har været den eneste i hendes liv, som både kunne stille krav og give omsorg. Også hos ham ligger der en skygge – måske har han også følt sig reduceret til rollen bag den ustoppelige stjerne. Da han forsvinder ud af hendes liv, mærker man tabet helt ind i maven som læser. Det er et turning point – det sted hvor Cathrine for alvor begynder at blive voksen.

Der er et stærkt psykologisk lag i bogen, ikke mindst når den kredser om følelser, afkald og den manglende evne til at vise sårbarhed. Mentaltræningen hos Rasmus Bagger fylder meget, og det står klart, at det ikke kun handler om toppræstation, men om heling og om at forstå, hvad man kommer fra. Det er fantastisk at læse om hvor åbent Cathrine arbejder med selvindsigt.

Passage er spændende, intens og ganske upoleret. Det er utroligt stærkt ar turde stå frem og stå ved både styrke og sårbarhed.

Hvis du ikke allerede kender den, kan jeg varmt anbefale at du læser den!

PS: Jeg er meget imponeret af de præcise beskrivelser af de værktøjer hun har fra Rasmus Bagger, som jeg kan genkende fra uddannelsen hos ham. Hvis du ikke allerede kender Rasmus Bagger: Den bedste udgave af dig selv (2025), så køb den!

PPS: Som hundetræner er jeg meget imponeret af de detaljerede beskrivelser af de forskellige hestes personlighed, og hvordan der trænes uendeligt meget med de mindste detaljer ud fra hvordan hesten er.