Dagbog torsdag den 18. juni 2026: Fransk | Fanny Ardant | Truffaut | Mizoguchi | Kinuyo Tanaka

Paul Lysholdt • 18. juni 2026

Mens den faste undervisning hos Institut français holder sommerferie, har jeg udover den daglige ½ time Duolingo Max, en række forskellige andre franske tiltag på planen. De omfatter bl.a. TV5MONDE EDU | TV5MONDE og ARTE - La plateforme culturelle européenne. På den første færdiggjorde jeg i dag et modul om  Le passé composé et l'imparfait og på den anden så jeg dokumentarfilmen Fanny Ardant, naissance d'une passion (William Karel, 2023). 

Det gav – ikke overraskende – lyst til at gense hendes to film instrueret af Truffaut, i aftes La femme d'à côté (1981). På overfladen en banal film, om to tidligere elskende – spillet af Fanny Ardant og Gérard Depardieu - der mødes igen; begge gift. Det der løfter filmen gigantisk er bl.a. de to, deres kemi, deres udstråling, den intensitet de spiller med. Blikkene, pauserne, kropssproget. Det handler om to mennesker der har fortrængt deres kærlighed, som nu fuldstændigt ukontrolleret og fatalt vender tilbage. De elsker hinanden så voldsomt, at det gør dem uegnede til et normalt liv. Som afslutningsreplikken siger så smukt: ”Ni avec toi, ni sans toi. » (Hverken med dig eller uden dig).

I formiddags så jeg Josei no shôri (Victory of Women) (Mizoguchi, 1946). Det er et led i min ”gense alle Mizoguchi-film” plan for i år. Det er også på overfladen en ganske enkel film: Der er en retssag hvor advokaten Hiroko Hosokawa (Kinuyo Tanaka) forsvarer Moto Asakura (Mitsuko Miura), som er anklaget for at have kvalt sit barn efter mandens død og et liv i ekstrem fattigdom. Anklageren er Hirokos svoger Kono. Og så er der familiehistorien: Hiroko er forlovet med Yamaoka, som under krigen blev fængslet for sine holdninger og nu kommer ud af fængslet som et fysisk og psykisk ødelagt menneske. Kono var anklageren og er gift med Hirokos søster Michiko.

Spændingen og intensiteten i filmen er en afspejling af de voldsomme spændinger i Japan, hvor det patriarkalske samfund med de tjenende og underdanige kvinder er under pres. Filmen fortælles med Mizoguchis overlegne mesterskab, bl.a. det godt 7½ minut lange one-shot hvor Asakura kommer til Hiroko for at fortælle om mandens og barnets død. Det er en af de mest intense og bevægende scener jeg har set på film. Mitsuko Miura og Kinuyo Tanaka er enestående.

Kinuyo Tanaka, det navn er svært at komme udenom når der tales om efterkrigstiden Mizoguchi-film, fordi hun har hovedrollen i stort set dem alle. Først for ganske nylig blev jeg opmærksom på, at hun i perioden 1952-1963 instruerede 6 film, og var den eneste kvindelige filminstruktør i Japan. Jeg har bestilt et bokssæt med dem alle!

Jeg har også lånt bogen ”Tanaka Kinuyo: Nation, startdom and female subjectivity”.

Aftensmaden var som så ofte før fra Ryoi Rang: Pad Mee Sur med rejer og Pad Prik Thai Dam. Sommelierens valg af vin: Dr. Hermann, Riesling Kabinett "Erdener Treppchen" 2023.

16. juni 2026
Jeg har det liv jeg gerne vil have. Det er skønt at kunne skrive. Det kan jeg, fordi jeg selv bestemmer, hvad jeg vil bruge tiden på og har styr på mine værdier. Jeg minder tit mig selv (og andre) om Rasmus Baggers fine og enkle ligning: Ambition + Passion = Motivation. Hvis du vil nå noget og du brænder det for, så er du motiveret. Jeg brænder ikke lige meget for alle det jeg beskæftiger mig med, men der er intet der er ligegyldigt.
Af Paul Lysholdt 24. maj 2026
De seneste måneder har jeg læst Antoine de Baecque og Serge Toubianas: Truffaut a Biography (1999), en vidunderlig, detaljeret, kronologisk gennemgang af Truffauts liv. Et liv hvor FILM har været omdrejningspunktet stort set altid. Først som (u)almindelig filminteresseret, siden som banebrydende filmkritiker, en af nøglepersonerne i Nouvelle Vague og fremtrædende filminstruktør. Et alt for kort liv (1932-1984) men et eftermæle omfattende 21 spillefilm og 3 kortfilm, ingen ligegyldige og mange deciderede mesterværker.
Flere indlæg